Hvem er repræsenteret af FILMRET
FILMRET repræsenterer som udgangspunkt sine medlemmer - det vil sige samtlige medlemmer af Producentforeningen samt de producenter, der har modtaget vederlag fra CAB, FILMKOPI og/eller AVU, og som ønsker medlemskab.
FILMRET's bestyrelse afgør, om en ansøger, der ikke er medlem af Producentforeningen, opfylder betingelserne for medlemskab. Meddeles der afslag på en ansøgning om medlemskab, fordi betingelserne herfor ikke anses for opfyldt, kan ansøgeren indbringe spørgsmålet for FILMRET's årsmøde.
FILMRET's medlemmer indplaceres i de for medlemmerne relevante produktionskategorier. Disse er:
- Spillefilm og fiktion
- Kort- og dokumentarfilm
- TV
- Reklame/Corporate
- Interaktive medier
Medlemmer af Producentforeningen indplaceres automatisk i den produktionskategori eller i de produktionskategorier, hvortil medlemmet er henført i Producentforeningen. Andre medlemmer af FILMRET får eventuelt efter drøftelse med FILMRET's administrator meddelelse om, under hvilken produktionskategori medlemmet henhører. Et medlem kan på begæring henføres til to produktionskategorier.
Medlemskab af FILMRET ophører automatisk, hvis et medlem ikke
længere er indehaver af sådanne producentrettigheder, som er en
betingelse for medlemskabet.
Medlemsansøgning skal sendes til:
FILMRET
c/o Advokat Johan Schlüter
Højbro Plads 10
1200 København K
Att.: Kirsten Brink, mail kib@jslaw.dk






